mandag den 22. juni 2015

San Marino - Nidi di Rondino

Minder om en pariser toast i pasta udgave
Bliver klart bedst med hjemmelavet pasta
Ellers brug friske lasagne plader
Det er vigtigt der er nok bechamelsovs,
så pastaen bliver mør
Karakter: 4

Nidi di Rondine

Ingredienser:

Lasagne plader, friske eller hjemmelavede

Bechamel sovs:
2 spsk smør
3 spsk mel
3½ dl mælk
1 nip muskat
Salt

Fyld:
200 g skinke, i tynde skiver
200 g mozerella, i tynde skiver
ca 1 dl parmesan
3 spsk oliven olie

Bechamel:
Smelt smør i en gryde.
Pisk mel og muskat ud i melet.
Tilsæt mælken under konstant omrøring.
Tilsæt mælk til sovsen har den rette konsistens.

Bred lasagne pladerne ud.
Fordel halvdelen af sovsen ud over pladerne – lad et par cm i enden være fri.
Fordel skinke og ost ud over pladerne.
Rul pladerne fast sammen til ruller.
Put forsigtigt i fryseren i 30 min.

Put resten af sovsen i et ovnfast fad.
Skær rullerne i 3-4 cm skiver, og fordel dem i fadet.
Put 1 tsk parmesan på hver rulle.
Dryp med oliven olie.

Bag ved 160 grader i 45 minutter.

Rusland - Borsch

Man kommer ikke rigtig uden om borsch
når man når til rusland
Har egentlig altid troet at borsch stort set bare var rødbede, 
og der er da også rødbede, 
men også en masse andre ting
Om man er til den jordede rødbede smag eller ej, 
er jo en smagssag 
- man slipper i hvert fald ikke uden om den i denne ret

Karakter: 3.5

Borsch

Ingredienser:

1 rødbede, vasket
1 kartoffel, i tern
2 spsk olie
½ løg, fint hakket
1 lille gulerod, revet
2 dl hvidkål, i tynde strimler
½ dåse kidney bønner med væde
1 lauerbærblad
5 dl vand
2 dl bouillon
2 spsk ketchup
1 spsk citron saft
Peber
1 tsk dild

Creme fraiche


Put vand og rødbede i en stor gryde.
Kog i 1 time under låg.
Tag rødbeden op af vandet, gem vandet.
Riv rødbeden groft.

Sauter gulerod og løg i en stor pande i 7-10 minutter.
Tilsæt ketchup.

Put kartoflen i rødbede vandet.
Kog 5 minutter.
Tilsæt kål.
Kog 5 minutter.
Tilsæt rødbede.
Tilsæt bouillon, citron, peber, lauerbær og bønner.
Tilsæt gulerødder, løg og dild.
Lad simre 5 minutter.

Server med en klat crème fraiche.

Rumænien - Chiftele

Sovsen i sig selv var ikke noget vildt,
men kødbollerne var rigtig fine i smagen
Jeg havde store problemer med at lave farsen
Verdens bedste - efter sigende - stavblender,
og så jeg, er ikke specielt gode venner,
så der kom lidt klumper i bollerne
Var så irriteret da jeg skulle til at forme dem,
så jeg ikke havde tålmodighed til at lave dem små nok,
så skulle nok egentlig have stegt dem lidt længere tid
Det gjorde heldigvis ikke det store,
da de bliver fint færdigtilberedt under kogning

Karakter: 4

Chiftele
Ingredienser:

Kødboller:
250 g hakket oksekød
250 g hakket lam
1 lille løg
1 fed hvidløg
1 spsk dild, hakket
1 spsk persille, hakket
1 æg, pisket let sammen
1 lille kartoffel
½ gulerod
1 stang selleri
1 skive brød, blødt op i vand
Salt
Peber
Muskat
Mel
Olie

Sovs:
1 forårsløg, revet el. fint hakket
1 fed hvidløg, presset
2 tomater, i små tern
1 spsk tomat pure
1 nip sukker
1 spsk persille, hakket
¼ grøn peber, strimlet
½ rød peber, strimlet
½ mild grøn chili, strimlet
1 dl vand


Kødboller:
Blend kød, løg, hvidløg, dild, persille, kartoffel, seller og gulerod.
Rør vand, brød, æg, muskat, salt og peber i.
Mix grundigt.
Lad hvile 30 minutter.
Form små bolde på størrelse med en valnød.
Rul boldene i mel.
Put olie på en pande, så boldene vil være halvt dækket.
Steg boldene ved medium varme, 1 minut på hver side.
Dryp lidt af.
Sæt til side.

Sovs:
Sauter løgene over medium varme.
Tilsæt resten af ingredienserne.
Når det koger, tilsættes kødboller.
Lad simre 45 minutter.
Server med kartoffelmos.

Rumænien - Ciorba de Peste

Rigtig lækker suppe,
men ikke så smagsrig
Synes det er lidt synd at koge fisken så meget,
 det ville være helt fint bare med 5 minutter
Da stør ikke lige er den letteste fisk at opdrive,
brugte jeg en blanding af hellefisk og tun
- forbudt gange to når man har små børn, jeg ved det
Karakter: 3

Ciorba de Peste

Ingredienser:

500 g stør, i tern
½ grøn peber, i tern
2 kartofler, i tern
½ løg, delt i 6
½ gulerod, i tern
50 g piskefløde
1 æg
Salt
Peber
1 håndfuld dild, hakket
1 l vand

Bring vand med salt og peber i kog.
Når vandet koger tilsættes grøntsager.
Lad simre 5-7 minutter.
Tilsæt fisk.
Lad simre 15-20 minutter.

Mix æg og fløde med 1 dl vand.
Put æggemix i gryden med fisken, mens der røres konstant.
Tilsæt dild.

Server.

Puerto Rico - Mofongo Relleno de Pollo Guisado

Grundet en fødsel der lige kom i vejen.
blev madbananen en smule overmoden
Derfor blev mofongoen lige sød nok
Det blev faktisk ret lækkert alligevel,
men ville have foretrukket mindre sødme
Ganske fin ret
Sødmen fra bananen - om end lidt for meget -
og salten fra bacon spiller godt sammen
Har glemt karakteren


Mofongo Relleno de Pollo Guisado

Ingredienser:
Mofongo:
1 grøn madbanan, skåret i 2 cm skiver
½ tsk salt
1 skive bacon (30 gram), stegt og smuldret
1 lille fed hvidløg, presset
2 spsk hønsebouillon
1 spsk oliven olie

Kylling:
½ spsk oliven olie
350 g kyllingebryst
2½ spsk løg, hakket
2 tsk koriander, hakket
Salt
1 lille fed hvidløg, presset
75 ml hakkede tomater

Mofongo:
Put madbanan i en gryde sammen med salt.
Dæk med vand.
Lad stå i 20 minutter.
Dræn.
Dæk med vand og lidt salt igen.
Bring i kog.
Lad simre i 20 minutter.
Dræn.
Mos sammen med bacon, hvidløg og bouillon.
Form til fire kager, ca 1½ cm tykke.
Varm olie i en pande ved medium varme.
Steg kagerne 3 minutter på hver side.

Kylling:
Varm olien i en pande.
Steg kyllingen gylden.
Rør løg, coriander, salt, hvidløg og tomat i.
Bring i kog.
Lad simre under låg i 20 minutter.

Server kyllingen over mofongoen.

fredag den 13. marts 2015

Portugal - Tripas à moda do Porto

Der er i hvert fald proteiner for alle pengene
Gulerødderne og væden er virkelig smagfuld
Jeg brugte tørrede bønner,
og det lykkedes mig ikke rigtig at få dem møre
Eventuelt kan man bruge bønner fra dåse,
så skal de nok ikke koge den første runde
Kalvemave er en smagssag,
Karl syntes det var fantastisk at alle de små folder
sugede væden op, så kunne han sidde og suge væden ud

Karakter: 3.5

Tripas à moda do Porto

Ingredienser:
200 g kalvemave, i tern
1 lille kyllinge underlår
30 g chorizo, frisk
30 g bacon
½ gulerod, i skiver
½ løg, hakket
Oliven olie
1 lauerbær blad
Peber
Salt
½ tsk paprika
200 g hvide bønner
Persille, hakket

Vask kalvemaven.
Put maven i en gryde, og dæk med vand.
Salt lidt.
Bring i kog.
Lad simre 1 time.

Kog resten af kødet mørt i en anden gryde.
Gem væden.
Strimmel kyllingen.
Skær chorizoen i mindre skiver.

Kog bønnerne møre i en tredje gryde.

Dæk bunden af en stor gryde med olie.
Sauter løg over medium varme i 10 minutter.
Tilsæt gulerod, salt, peber, paprika og lauerbær.
Lad simre 5 minutter.
Tilsæt kødet.
Lad simre 5 minutter.
Tilsæt bønner, væske fra kødet, og evt mere vand til at dække.

Lad simre i 45 minutter.

Når væden fortykkes lidt, slukkes for varmen.

Drys med persille.

Portugal - Aḉorda Alentejana

Emils kommentar var
"synes du virkelig det smager meget af hvidløg?"
Så nåede han ned under brødet..
Så syntes han også det smagte meget af hvidløg
Selve suppen er super lækker,
og bløde æggeblommer i suppe,
bliver jeg aldrig træt af
Så er det oven i købet nemt at lave
Hvis man ikke er så meget til hvidløg,
ville jeg dog anbefale at skære ned på hvidløget i pureen
- eller måske grille det lidt først, så det ikke er så skarpt

Karakter: 4
Aḉorda Alentejana

Ingredienser:
Bouillon:
8 dl hønse bouillon
4 fed hvidløg, hakket
3 stængler frisk koriander
2 tsk oliven olie

Suppe:
3 fed hvidløg
Salt
Peber
1 citron, skallen
½ dl frisk koriander, groft hakket
1½ spsk oliven olie
2 æg, porcheret
2 skiver brød, ristet

½ spsk koriander, hakket

Bouillon:
Lad alle ingredienserne simre i 20 minutter.
Si væsken.
Put væsken tilbage i gryden.

Suppe:
Blend hvidløg, salt, peber, citron skal og koriander.
Lad 1½ spsk oliven olie dryppe i, mens blenderen kører.
Fordel blandingen i to skåle.

Læg et stykke brød oven på blandingen.
Læg et æg oven på brødet.
Hæld bouillonen over.

Garner med koriander.

fredag den 6. marts 2015

Polen - Zupa Grzybowa Borowiki z Lazankami

Synes ingrediens listen så kedelig ud,
suppen var dog rigtig god
Nem at lave
Der bliver alt for mange nudler,
men gider ikke stå og rode med ½ æg
Jeg kogte bare nudlerne de sidste 5 minutter i suppen
I stedet for at stå med en ekstra gryde
Karakter: 4

Zupa Grzybowa Borowiki z Lazankami

Ingredienser:

łazanki:
200 g mel
1 æg
1 spsk olie
Vand

Suppe:
1 lille kyllingelår
½ l vand
1 lille gulerod, i chunks
1 lille pastinak eller persillerod, i chunks
1 lille løg hakket
100 g karl johan el. shiitake svampe, i skiver
½ dl cremefraiche
Salt
Peber

łazanki:
Mix ingredienserne til en fast dej.
Lad stå i 15 minutter.

Rul dejen tyndt ud.
Skær i 1 cm tykke strimler.
Læg strimlerne oven på hinanden.
Skær i 1 cm tern.
Kog møre, ca 5 minutter.

Suppe:
Put kylling, vand, gulerod og pastinak i en gryde.
Bring i kog.
Lad simre til grøntsagerne er møre.

Sauter løg og svampe i smør.
Tilsæt til suppen.
Lad simre i 5 minutter.
Sluk for varmen.
Pil kyllingen i strimler og put tilbage i suppen.
Tilsæt crème fraiche.
Server med łazanki

Polen - Bigos

Ikke specielt avanceret at lave
Virkelig smagfuldt
Det kan være lidt svært med de forskellige slags kød,
vi snød lidt, og brugte frankfurter som frisk pølse
Jeg havde glemt at købe svesker,
så her snød jeg også lidt,
og brugte rosiner
Synes ikke nødvendigvis man behøver lave kartofler til
Der er mad nok
Karakter: 4

Bigos

Ingredienser:
1 lille dl svesker, skåret i lidt mindre stykker
1 lille shiitake svamp, i skiver
1½ dl kogende vand

1 spsk olie
1 lille løg, hakket
150 g savoykål, hakket
150 g sauerkraut, renset og drænet
75 g røget polsk pølse, (el. mild spansk chorizo), skåret i 1½ cm stykker
75 g frisk polsk pølse, skåret i 1½ cm stykker
150 g svinekød, fx kotelet, skåret i 1½ cm stykker
1 stor tomat, hakket
80 ml tør rødvin
1 lauerbær
Salt
Peber

Kogte kartofler

Læg svesker og svampe i kogende vand i 30 minutter.

Sauter løg og frisk kål i olie.
Når kålen er faldet sammen, tilsættes svesker, svampe og det vand de lå i.
Resten af ingredienserne tilsættes.
Lad simre i 1½ time.

Server med kogte kartofler.

Polen - Pyzy

Ret nemt at lave
Ved ikke om vi puttede for ldt mel i,
eller kogte dem for kort,
men de blev en smule smattede
Hvis teksturen var blevet en smule mere fast,
tror jeg det ville have været en gang ret lækker hyggemad
Vi serverede med dildagurker
en polsk klassiker
Karakter: 3

Pyzy

Ingredienser:

600-700 g kartofler
1 æg
½ tsk salt
ca 60 g mel
½ spsk kartoffel mel
50 g bacon, i tern
1 lille løg, hakket


Kog halvdelen af kartoflerne i saltet vand.
Mos.

Riv resten af kartoflerne fint.
Dræn kartoflerne grundigt.

Mix kartofler, æg, salt, mel og kartoffel mel.
Tilsæt eventuelt mere mel, så dejen holder formen når den rulles.
Brug en fugtig ske, og fugtige hænder til at forme bolde.
Kog i 4-5 minutter i saltet vand.

Steg bacon og løg gyldne.
Hæld løg og bacon over boldene.


Peru - Escabeche de Pescado

Det er dejligt med en ret der skal serveres kold
Så betyder det ikke så meget,
hvornår på dagen man laver den
De mange forskellige smage
komplimenterer hinanden virkelig godt
En super ret som forret
Karakter: 4

Escabeche de Pescado

Ingredienser:
½ kg torsk
1 dl mel
2 spsk vegetabilsk olie
Salt
Peber

1 spsk oliven olie
2 fed hvidløg, presset
1 tsk chili pasta
1 nip spidskommen
1 rødløg, delt i kvarte
1 chili, uden kerner, i tynde strimler
4 tsk honing
4 tsk rødvins eddike
230 ml fiske bouillon
1 lauerbærblad
1 nip oregano

Tilbehør:
1 æg
1 sød kartoffel
4 sorte oliven


Krydr fisken med salt og peber.
Vend fisken i mel.
Steg gylden i vegetabilsk olie.
Put fisken i en dyb tallerken.

Varm oliven olie op.
Sauter løg.
Tilsæt hvidløg, chili pasta og chili.
Mix godt og tilsæt salt, peber og spidskommen.
Tilsæt bouillon, honning, eddike, lauerbær og oregano.
Lad simre i 10 minutter.
Hæld sovsen over fisken-
Lad hvile ved rum temperatur 1 time.

Kog den søde kartoffel til den er mør.
Skær i skiver eller både.

Kog ægget hårdkogt.
Del i kvarte.

Arranger fisk og tilbehør på to tallerkener.
Hæld lidt af sovsen over tallerkenen.

Peru - Chupe De Camarones

Var en smule spændt på at lave skalddyrs bouillon,
fra bunden
Og ret stolt, da det faktisk lykkedes
- selvom hele køkkenet lugtede temmelig meget af fisk
Suppen er lækker og fyldig,
og jeg elsker bare, når blommen fra ægget
løber ud i suppen
Mælken gør det dejlig cremet
Karakter: 3.5

Chupe De Camarones

Ingredienser:
Bouillon:
Hoveder og skaller fra ½ kg rejer
½ spsk oliven olie
1 dl hvidvin

Suppe:
½ dl olie
½ løg, hakket
2 fed hvidløg, hakket
½ spsk chili pasta
½ spsk tomat pasta
½ tsk oregano
6 dl bouillon
½ dl ris
2 kartofler
1 majskolbe, i tykke skiver
½ kg rejer, pillet
1 dl ærter
1 dl queso fresco, i tern (eller drænet hytteost)
1½ dl usødet kondenseret mælk
Salt
Peber

½ spsk olie
2 æg
Persille

Bouillon:
Varm olie op.
Steg skaller i 5 minutter.
Tilsæt hvidvin.
Tilsæt vand, så det næsten dækker skallerne.
Bring i kog.
Lad simre i 30 minutter.
Blend det hele grundigt.
Si grundigt.
Gem væden.

Suppe:
Varm olie.
Tilsæt løg, hvidløg og oregano.
Sauter til løgene er gyldne.
Tilsæt tomat pure.
Steg i 5 minutter.
Tilsæt bouillon.
Tilsæt ris.
Lad simre i 15 minutter.
Tilsæt kartofler og majs.
Lad simre til kartoflerne er møre.
Tilsæt rejer.
Lad simre 3 minutter.
Tilsæt mælk, salt og peber.
Sluk for varmen.
Tilsæt ost og ærter.

Steg æggene til spejlæg.
Fordel suppen i dybe tallerkener.
Læg et æg oven på.
Garner med persille

Paraguay - Kiveve

Det er godt nok en lidt mærkelig ret
Jeg puttede lidt ekstra mælk i,
og synes stadig det blev tørt og grynet
Der er heller ikke specielt meget smag
I Paraguay bliver denne ret både brugt til hovedret,
og til dessert
Kan dog slet ikke se for mig, 
hvordan det skulle være en dessert
Karakter: 2

Kiveve

Ingredienser:
300 g butternut squash, i chunks
2 spsk olie
1 løg, hakket
90 ml mælk
½ tsk salt
1 tsk sukker
150 g majsmel
75 g hytteost, drænet for væde

Kog butternut squash mør i vand.
Dræn og mos.
Sauter løg i olie.
Tilsæt mælk, græskar, salt og sukker.
Rør gradvist majsmel i.
Lad simre i 10 minutter.
Tilsæt ost.


fredag den 20. februar 2015

Papua Ny Guinea - Bully Beef

Her er da en ret der er nem og billig at lave
Jeg var syg, da jeg lavede det,
så smagte det først fra køleskabet dagen efter
Det er ikke nogen vild smagsoplevelse,
men der er virkelig tale om comfort food
Saftigt og faktisk rimelig smagfuld
Kunne nok godt i en snæver vending finde på at lave det igen

Karakter: 4

Bully Beef

Ingredienser:
125 g ris
1 dåse hakkede tomater
1 dåse corned beef
1 dåse kokosmælk

Kog risen i 2½ dl vand i 10 minutter.
Put halvdelen af risen i et fad.
Spred halvdelen af tomaten ud over.
Spred halvdelen af kødet ud over tomaten.
Gør det hele igen med resten af ingredienserne.
Hæld kokosmælken over.
Put i ovnen ved 200 grader i 25 minutter.

Paraguay - Pira Caldo

Dejlig cremet suppe
Det er vigtigt at mozerellaen er fin delt,
eller samler den sig i gummiagtige klumper
Det er dejligt, at grøntsagerne ikke er alt for udkogte
Den samlede smag er dejlig,
men det er overraskende svært at smage de enkelte nuancer
Vi kunne ikke helt finde ud af, 
hvad der overdøvede de enkelte smage,
men det var en lidt sjov fornemmelse,
at den eneste forskel på selleri og gulerod,
var konsistensen
Karakter: 4

Pira Caldo

Ingredienser:
½ kg hvid fisk, som skrubbe, i filetter
2 tomater, uden skind, i tern
½ grøn peber, i tern
1 porre, den hvide del i ringe
1 stav selleri, i tern
1 løg, i tern
1 gulerod, i tern
½ dl ærter
1 chili, uden kerner, i skiver
1 lauerbærblad
1 dl hvidvin
2½ dl kokosmælk
ca 2 dl vand
1 spsk tomat pure
1 dl frisk mozerella, fint smuldret
2 spsk koriander, hakket
Salt
Peber

Varm olie op i en gryde.
Tilsæt peberfrugt, porre, selleri, løg, gulerod, ærter, chili og lauerbær.
Lad simre ved medium varme i 10 minutter.
Put fisken oven på grøntsagerne.
Put låg på gryden.
Lad det stå i 5 minutter.
Tilsæt hvidvin.
Rør i et par minutter.
Tilsæt 1 dl vand.
Rør i 1 minut.
Tilsæt kokosmælk, tomat pure og tomater.
Rør i et par minutter.
Lad simre et par minutter.
Tilsæt ost og koriander.
Rør til osten er opløst.

fredag den 13. februar 2015

Palau - Tinola

Risvand er i bund og grund
det vand der er tilbage når man har skyllet ris
Stivelsen i vandet tykker suppen lidt
Hvis man ikke lige har trang til at skylle ris,
kan almindeligt vand sikkert bruges
Vi serverede dog ris ved siden af,
da vi ikke mente der var så meget fyld i suppen
Hvis man gerne vil spise eksotisk,
uden det egentlig er specielt eksotisk,
er dette en god begyndersuppe
Der er ikke nogen farlige smage her
Kyllingen er mør og lækker,
men som sagt er smagen absolut ikke kraftig
Karakter: 3.5

Tinola

Ingredienser:
2 kyllingelår
½ l risvand
1/4 grøn papaya, i både
½ spsk hvidløg, presset
½ løg, hakket
1 cm ingefær, i tynde strimler
1 spsk fiskesovs
1 håndfuld chili blade, eller evt spinat

Sauter hvidløg, løg og ingefær.
Brun kyllingen let.
Tilsæt fiskesovs.
Hæld ris vand over.
Lad simre 45 minutter
Tilsæt papaya.
Lad simre 5 minutter.
Tilsæt chili blade.
Lad simre et par minutter.
Smag til med salt og peber.

Panama - Tamal de Olla

Dette er 4. forsøg ud i en variation af tamales
de andre er fra Guatemala, Colombia og Nigeria 
Dette er en af de mere vellykkede,
også fordi man ikke skal stå og fumle med at pakke det ind
Det er dog nok en smagssag,
om man bryder sig om de syrlige noter fra kapers og oliven

Karakter: 3.5

Tamal de Olla

Ingredienser:
150 g polenta mel
2 kyllingelår
1 spsk oliven olie
Salt
Peber
Oregano
1 fed hvidløg, presset
½ løg, fint hakket
1 gul peber, fint hakket
2 tsk kapers
5 grønne oliven, halveret
150 g hakkede tomater
40 ml rødvins eddike
80 ml rødvin
1/3 chili, uden kerner, fint hakket

Mariner kyllingen med salt, peber og oregano.
Lad hvile mindst 1 time.

Varm olie ved medium varme i en stor pande.
Tilsæt løg, peberfrugt og hvidløg.
Brun kyllingen.
Tilsæt vin og eddike lidt af gangen.
Tilsæt tomato g chili.
Skru ned.
Lad simre 1½ time.

Tilsæt kapers og oliven.
Lad simre 10 minutter.
Fjern kyllingen fra panden.
Fjern skind og ben.
Put kyllingen tilbage i panden.

Lav polenta efter instruktion på pakken, men udskift ¼ af vandet med sovs fra panden.
Put indholdet fra panden i et fad.
Dæk med polenta.
Bag i 20 minutter ved 180 grader.

Panama - Sancocho

Selve suppen er virkelig lækker og smagfuld
Bliver aldrig fan af varme bananer
- madbananer er helt ok,
men helt almindelige varme søde bananer.. Nej..
Har også svært ved at forstå hvorfor fyldet
skal være i så store stykker
Man ender med at sidde og spise suppen med sker,
og fyldet med kniv og gaffel
Men selve suppen er virkelig lækker
Kom desværre til at slette billedet fra kameraet
Karakter: 3.5

Sancocho

Ingredienser:
2 fed hvidløg
1 gulerod
1 grøn peber
½ løg
1/3 chili
1 dl koriander blade
6 dl vand
1 terning hønsebouillon
1 tsk spidskommen pulver
Salt
Peber
2 kyllingelår
½ lille cassava, skåret i stave
½ madbanan, skåret i stave
2 kartofler, halveret
1 lille banan, skåret i 3 dele
1 majskolbe, delt i 3 dele

Purer hvidløg, gulerod, peberfrugt, løg, chili og halvdelen af korianderen.
Put pure, vand, bouillon, spidskommen, salt og peber i en gryde.
Bring i kog.
Lad simre 30 minutter.
Tilsæt kylling.
Lad simre 20 minutter.
Tilsæt cassava og madbanan.
Lad simre i 10 minutter.
Tilsæt kartoffel, banan og majs.
Lad simre 15 minutter.

Put resten af korianderen o gen smule væde fra gryden i en blender.
Purer.
Rør i suppen.