fredag den 13. februar 2015

Panama - Tamal de Olla

Dette er 4. forsøg ud i en variation af tamales
de andre er fra Guatemala, Colombia og Nigeria 
Dette er en af de mere vellykkede,
også fordi man ikke skal stå og fumle med at pakke det ind
Det er dog nok en smagssag,
om man bryder sig om de syrlige noter fra kapers og oliven

Karakter: 3.5

Tamal de Olla

Ingredienser:
150 g polenta mel
2 kyllingelår
1 spsk oliven olie
Salt
Peber
Oregano
1 fed hvidløg, presset
½ løg, fint hakket
1 gul peber, fint hakket
2 tsk kapers
5 grønne oliven, halveret
150 g hakkede tomater
40 ml rødvins eddike
80 ml rødvin
1/3 chili, uden kerner, fint hakket

Mariner kyllingen med salt, peber og oregano.
Lad hvile mindst 1 time.

Varm olie ved medium varme i en stor pande.
Tilsæt løg, peberfrugt og hvidløg.
Brun kyllingen.
Tilsæt vin og eddike lidt af gangen.
Tilsæt tomato g chili.
Skru ned.
Lad simre 1½ time.

Tilsæt kapers og oliven.
Lad simre 10 minutter.
Fjern kyllingen fra panden.
Fjern skind og ben.
Put kyllingen tilbage i panden.

Lav polenta efter instruktion på pakken, men udskift ¼ af vandet med sovs fra panden.
Put indholdet fra panden i et fad.
Dæk med polenta.
Bag i 20 minutter ved 180 grader.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar