søndag den 31. marts 2013

Frankrig - Bæuf Bourguignon


Jeg er personligt ikke så meget
til rødvin i min mad.
Når maden får tre timer til,
at simre alkoholen ud,
må jeg dog indrømme at 
det kan være udemærket.
Kødet bliver virkelig mørt,
og det får en dejlig mørk smag.
Karakter: 4
Bæuf Bourguignon

Ingredienser:
300 g oksekød i store tern/klumper

50 g bacon i tern
1 spsk olie
1 lille løg, finthakket
½ spsk mel
1 fed hvidløg, mast
2 dL rødvin (gerne Bourgogne)
1 laurbærblad
1 timiankvist
1 persillestængel
Salt
Peber
6 skarlotteløg
200 g champignoner, hele
15 g smør


Krydr kødet med salt og peber på alle sider.
Sæt til side.
Brun bacon i olien.
Tag baconen til side.
Brug fedtet til at brune oksekødet.
Tilsæt evt. lidt olie undervejs.
Stil kødet til side.
Varm skarlotteløgene i panden til de er bløde og let karamelliserede.
Tilføj bacon og oksekød.
Drys med mel.
Varm i et par minutter til melet er let brunt.
Tilføj hvidløg, vin, krydderurter, salt og peber.
Læg låg på og lad komme i kog.
Kog ved svag varme i ca. 3 timer.
Smelt halvdelen af smørret.
Karamelliser et par skarlotteløg.
Sørg for grundig omrøring og tilføj evt. lidt salt.
Stil løgene til side.
Gentag proceduren med champignoner.
Efter 2 timers kogning af kødet tilføjes de karamelliserede skarlotteløg.
En halv time senere champignoner.
Hvis saucen er for tynd, koges uden låg i den sidste halve time.
Smag til med salt og peber.
Evt. 1 tsk sukker hvis saucen er for bitter og vinøs.

Server med kartofler, fx. Gratin Dauphinois

Ingen kommentarer:

Send en kommentar