Sardin kage.....
Ikke verdens mest indbydende navn
Overraskende godt
Meget kraftigt i smagen,
bliver godt balanceret med lidt rucola
Ville være godt til madpakke
- hvis det er ok det lugter lidt af fisk
Dejligt at dejen er lidt grov
Karakter: 4
Viška pogača
Ingredienser:
Dej:
2 dl fuldkorns mel
2½ dl hvedemel
1/2 tsk salt
1 tsk rørsukker
1/2 spsk oliven olie
1 tsk tør gær
2 dl vand
Fyld:
100 g sardiner
5 spsk oliven olie
1 tsk salt
½ tsk peber
3 spsk tomat pure
1 tsk honning
1 spsk persille, hakket
5 store sorte oliven, hakket
Mix alle ingredienser til dejen.
Dejen må ikke blive for tør.
Ælt grundigt.
Lad hæve til dobbelt størrelse.
Mos alle ingredienser til fyldet sammen.
Tænd ovnen på 200 grader.
Del dejen i to.
Form hver del til en bold.
Smør en bradepande, og drys den med mel.
Gør den ene del dej flad med hænderne, ud over bradepanden.
Fordel fyldet ud over dejen.
Gør den anden del dej flad, og læg over fyldet.
Bag i 10-12 minutter, til den er gylden.
Lad køle lidt.
Server med rucola salat.
ser lækkert ud - men vil gerne smage en lille bid, inden jeg går igang med sardinerne ;-)
SvarSlet