torsdag den 8. januar 2015

Marokko - Tangia

En tangia er stort set det samme som en stegeso
Derfor er det også lidt surt at lave retten Tangia,
uden hevrken en tangia eller en stegeso
Retten er dog ikke prisen på en stegeso værd
Kombinationen af det megen fedt fra fødderne,
og den søde smag fra sukkeret,
får mig til at stå helt af
Karl synes det var herligt
Jeg kunne til nød få sovsen ned,
når jeg spiste den med brød
Som der blev sagt ved bordet
"Det ville måske være ok,
med lidt mindre sukker, lidt mere salt
og måske nogle kikærter eller noget."
Men så ville det jo egentlig bare være
en helt anden ret..
Karakter: 1

Tangia

Ingredienser:
4 lammefødder (eller 2 kalvefødder halveret)
7 fed hvidløg, hele
1 spsk spidskommen
½ spsk paprika
1 tsk salt
6 cm kanelstang
30 g sukker
½ dl oliven olie
Vand

Put fødderne i en stegeso.
Tilsæt alle ingredienserne.
Tilsæt nok vand til næsten at dække fødderne.
Dæk toppen af stegesoen med folie, før der lægges låg på.
Lav et par huller i folien med en gaffel.
Put stegesoen i en kold ovn.
Sæt temperaturen til 140 grader.
Lad stegesoen stå i 10 timer.
Sovsen burde nu være fortykket, og kødet skulle være meget mørt.
Ellers giv det lidt mere tid.

Server med brød.

Kan også laves i gryde.
Skal da simre i ca. 8 timer.
Låget tages af efter de 8 timer, og sovsen koges ind.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar