søndag den 21. juli 2013

Haiti - Patties

Det tager unægteligt tid at lave
Og det er sikkert ikke specielt sundt
Men det smager virkelig dejligt.
Vær obs på når du arbejder med dejen,
at kokosmixet meget hurtigt smelter,
så brug ikke for lang tid ude af køleskabet.
God til madpakken eller picnickurven.
Karakter: 4.5
Haitian Patties
Ingredienser:
2 dl koldt vand
1 tsk salt
6 dl mel


1 spsk hvidvinseddike
2 dl kokos olie
½ dl smør
2 tsk persille
2 forårsløg, hakket
1 fed hvidløg, hakket
½ kg hakket kød
Chili
1 æggeblomme, pisket


Mix salt og 4½ dl mel.
Tilsæt vand og eddike.
Lav til en blød dej.
Lad hvile i køleskabet i 30 min.
Mix kokosolie, smør og 1½ dl af melet.
Tag den kølede dej og rul til en firkant, ca. ½ cm tyk.
Lad 1½ cm fra af dejen være fri, og spred kokosmixet på ⅔ af dejen.
Fold dejen ⅓ af gangen, så kokosmixet holdes på plads, start med deln uden kokos.
Lad hvile i 30 min i køleskabet.
Rul dejen ud, 3 gange længere på den ene led end den anden.
Tag en ende af dejen, og fold det ⅔ mod den anden ende.
Tag den anden ende, og fold den anden vej.
Lad hvile i 30 min i køleskabet.
Rul ud igen, men på den anden led.
Fold og rul ud op til 5 gange.
Lad hvile i køleskabet natten over.


Forbered fyld:
Knus persille, chili, forårsløg og hvidløg til en pasta.
Svits oksekød.
Tilsæt krydder pastaen.
Lad simre i 10 min under omrøring - al væske skal være absorberet.


Varm ovnen til 200 grader.
Put en bradepande med vand i bunden af ovnen.
Rul dejen lidt under 1½ cm.
Lav cirkler på lidt over 6 cm.
Put en spsk fyld på en side af cirklen.
Fold den tomme side over fyldet, og luk forsigtigt kanterne.
Pensl med æggeblomme.


Bag til de er gylden brune, ca. 45 min.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar