fredag den 26. juli 2013

Honduras - Carne Asada

Smagfuldt og lækkert kød.
Godt til et hyggemåltid i venners selskab.
Kødet bliver virkelig mørt af syren fra appelsinen.
Karakter: 4.5
Carne Asada
Ingredienser:
400 g oksecuvette, i steaks
1 løg, i tynde ringe
1 appelsin, saften
Salt
Peber
1 spsk olie


Mariner kødet i der resterende ingredienser natten over.
Dup kødet tørt.
Grill på grill eller grillpande.


Skær i strimler.
Server med tortilla, guacamole og stegte madbananer.

Honduras - Stegt Madbanan

Stegt Madbanan
Ingredienser:
1 grøn madbanan
1 dl olie
Salt


Pil bananen.
Skær i stykker på ca 1½ cm.
Varm olien i en gryde, til det næsten koger.
Steg bananen i olien i ca. 2 min, til den er gylden.
Dryp bananerne af på køkkenrulle.
Læg et andet stykke køkkenrulle oven på bananerne.
Tag en tallerken, eller skærebræt, og pres let oven på bananerne, så de bliver en lille smule maste, uden at være gået fra hinanden.
Put bananerne tilbage i olien, og giv dem ca. 2 min mere.
Dryp af igen.

Strø med salt.

Honduras - Guacamole

Nok en af de bedste guacamoler jeg har smagt!
Kan klart anbefales.
Karakter: 5
Guacamole
Ingredienser:
3 avokadoer, halverede uden skal
1 lime, saften
½ tsk salt
½ tsk spidskommen, stødt
½ tsk cayenne peber
½ løg, hakket
½ spsk jalapenos, hakket
2 tomater, udkernet i tern
1 spsk koriander, hakket
1 fed hvidløg, presset


Put tomater og løg i en skål.
Blend de resterende ingredienser jævne i en blender.
Bland det hele.
Lad trække i en times tid.


søndag den 21. juli 2013

Haiti - Bouillon

Smager til forveksling som almindelig dansk oksesuppe
Bare tilsat lidt chili
Der er selvfølgelig nogle andre ingredienser
Umiddelbart lidt flere grøntsager
Man kunne jo prøve,
hvis man synes hverdagsmaden trænger til et twist.
Karakter: 3.5
Bouillon
Ingredienser:
250 g oksekød
½ spsk lime juice
½ spsk persille, hakket
1 lille forårsløg, fint hakket
1 stilke timian
1 lille fed hvidløg, fint hakket
1 nip sort peber, frisk kværnet
1 nip salt


1 dl mel
½ dl vand
1 nip salt
1 nip sort peber, frisk kværnet
1 nip paprika
½ spsk oliven olie
½ løg, hakket
½ grøn peber, i tern
1 lille tomat, i tern
2 dl spinat, optøet fra frost
½ lille chayote eller squash, i små tern
1 lille gulerod, i skiver
½ pastinak, i skiver
1 lille kartoffel, i tern
1 lille sød kartoffel, i tern
½ lille madbanan, i ½ cm skiver
½ okse bouillon terning
½ chili
Hvidløgspulver
Salt
Peber


Pres lime og sæt til side.
Rens kødet under koldt vand.
Dub tørt, og put i en gryde.
Tilsæt persille, salt, peber, hvidløg, forårsløg, timian og limesaft.
Mariner mindst 2 timer - gerne natten over.
Kog kødet i marinaden, tilsæt vand om nødvendigt.
Lad koge i 15 min.


Mix mel, vand, salt, peber og paprika.
Form kugler på 2-3 cm.
Sæt til side.



Varm en gryde til medium varme.
Tilsæt olie, løg og peberfrugt.
Steg i 2-3 minutter.
Tilsæt spinat, squash, gulerod, tomat og pastinak.
Steg i 4-5 min.
Tilsæt 4 dl vand.
Lad koge tildækket i 7-8 min.
Tilsæt kødet og resten af ingredienserne.
Put låg på, men lad låget give lidt luft.
Lad koge i 30 min.


Smag til med salt, peber og hvidløgspulver.

Haiti - Patties

Det tager unægteligt tid at lave
Og det er sikkert ikke specielt sundt
Men det smager virkelig dejligt.
Vær obs på når du arbejder med dejen,
at kokosmixet meget hurtigt smelter,
så brug ikke for lang tid ude af køleskabet.
God til madpakken eller picnickurven.
Karakter: 4.5
Haitian Patties
Ingredienser:
2 dl koldt vand
1 tsk salt
6 dl mel


1 spsk hvidvinseddike
2 dl kokos olie
½ dl smør
2 tsk persille
2 forårsløg, hakket
1 fed hvidløg, hakket
½ kg hakket kød
Chili
1 æggeblomme, pisket


Mix salt og 4½ dl mel.
Tilsæt vand og eddike.
Lav til en blød dej.
Lad hvile i køleskabet i 30 min.
Mix kokosolie, smør og 1½ dl af melet.
Tag den kølede dej og rul til en firkant, ca. ½ cm tyk.
Lad 1½ cm fra af dejen være fri, og spred kokosmixet på ⅔ af dejen.
Fold dejen ⅓ af gangen, så kokosmixet holdes på plads, start med deln uden kokos.
Lad hvile i 30 min i køleskabet.
Rul dejen ud, 3 gange længere på den ene led end den anden.
Tag en ende af dejen, og fold det ⅔ mod den anden ende.
Tag den anden ende, og fold den anden vej.
Lad hvile i 30 min i køleskabet.
Rul ud igen, men på den anden led.
Fold og rul ud op til 5 gange.
Lad hvile i køleskabet natten over.


Forbered fyld:
Knus persille, chili, forårsløg og hvidløg til en pasta.
Svits oksekød.
Tilsæt krydder pastaen.
Lad simre i 10 min under omrøring - al væske skal være absorberet.


Varm ovnen til 200 grader.
Put en bradepande med vand i bunden af ovnen.
Rul dejen lidt under 1½ cm.
Lav cirkler på lidt over 6 cm.
Put en spsk fyld på en side af cirklen.
Fold den tomme side over fyldet, og luk forsigtigt kanterne.
Pensl med æggeblomme.


Bag til de er gylden brune, ca. 45 min.

Haiti - Pikliz

Vi var lidt nervøse for denne salat
Der var virkelig meget eddike i,
og man følte nærmest at ens næse
blev svitset indvendig når vi lugtede til den.
Første mundfuld krævede mod,
men faktisk var det ikke så slemt.
Det smager meget af eddike - og chili! -
men munden skal bare lige vende sig til smagen.
Som tilbehør er det ganske fint.
Dog kan man godt tilføje lidt sukker,
hvis man ikke er til det sure.

Hvis I savner rødkålen på billedet,
er det fordi vi ikke kunne skaffe noget,
og derfor kun brugte hvidkål.
Karakter: 4
Pikliz
Ingredienser:
1 1/2 dl hvidkål, hakket
1 1/2 dl gulerod, revet
1 dl rødkål, hakket
1 forårsløg, i tynde skiver
2 spsk løg, finthakket
1/2 tsk peber
1/4 lime, saften
1 Chili, i tynde skiver
3 dl hvidvinseddike
3 nelliker


Mix alt.
Put i en tætlukket beholder.
Lad stå på køl et par dage.

tirsdag den 9. juli 2013

Guinea - Boïri

Det er meget sjældent det sker
- her skete det;
vi smed maden ud.
Vi forsøgte ellers at lave retten af to omgange.
Første gang, havde kuglerne fået lidt fugt
og gærede, før vi fik dem tilberedt.
Anden gang tørrede de fint,
men de havde simpelthen en besk og kedelig bismag,
som vi stod af på efter et par bidder.
Karakter: 0.5
Boïri
Ingredienser:
200 g majs mel
4-5 dl vand
1 spsk sukker
1 tsk tamarinpasta
Hytte ost

Mix mel og vand.
Det skal være en stiv dej, der kan hænge sammen.
Riv små klumper af - ca 4 g.
Form til kugler.
Sæt til at tørre i solrigt vindue i et par dage.

Bring en gryde med vand i kog.
Tilsæt majskuglerne under omrøring.
Skru ned for varmen.
Lad simre i 25 min - rør en gang imellem.
Rør tamarind og sukker i vandet.
Lad simre i 5 min.
Server med pisket hytteost.

Guyana - Metagee

Nogle ingredienser kan være lidt svære at få fat i.
Lykkes det, er det dog en ret dejlig ret.
Kødet bliver virkelig mørt.
de søde kartofler er lækre,
og der er en dyb smagsfylde i retten.
Dumblings er en smagssag, men kan efter min smag
godt udelades.
Karakter: 3.5
Metagee
Ingredienser:
100 g oksekød, i tern
1 dl kyllinge bouillon
1 dl kokos mælk
125 g søde kartofler, i tern
125 g madbanan, i skiver
½ tsk frisk timian, hakket
½ chili, fint hakket
150 g klipfisk, udblødt fra om morgenen, i tern
½ rødløg, i ringe
125 g okra, i tynde skiver


½ dl mel
½ spsk smør
½ tsk bagepulver
½ spsk sukker
25 ml mælk


Drys oksekød med lidt mel.
Sauter.
Tilsæt bouillon og lad simre i 30 min.
Tilsæt kokosmælk, sød kartoffel og banan.
Lad simre i 30 min.
Tilsæt chili og timian.
Læg fisken oven på kødet, så løg, så okra.
Tildæk og lad simre i 10 min.


Mix mel og smør.
Tilsæt bagepulver, salt og sukker.
Tilsæt mælk, så det bliver en stiv dej.
Form til kugler, og læg oven på okraen, så de bliver dampede.


Tildæk og lad simre i 10 min.