mandag den 8. oktober 2012

Colombia - Tamales Tolimenses

Det er smart at have et helt måltid i én pakke
- en madpakke
Og nogle af elementerne er også ganske fine
Kogt svinekød er nok bare ikke mig
Karakter: 3
Tamales Tolimenses
Ingredienser:

75 g svinekød i tern

1 kyllingefillet

40 g stegeflæsk i skiver
1 lille kartoffel i skiver
½ gulerod i skiver
1 hårdkogt æg i både
½ dl grønne ærter
1 dl kogt ris

Marinade:
½ lille løg, hakket
1 fed hvidløg
½ peberfrugt i tern
1 forårsløg, hakket
2 tsk spidskommen
½ tsk hvidløgspulver
½ tsk gurkemeje
75 ml vand

Masa:
Majsmel
1 dl hønsekøds bouillon
Salt
1 spsk marinade
½ tsk hvidløgspulver
½ tsk gurkemeje

Indpakning:
Bananblade
Snor

Alle ingredienserne til marinaden puttes i en blender.
Blend til det er en jævn pasta.
I en stor skål placeres kødet, dækkes af marinaden - undtagen 1 spsk - og trækker i 4 timer.

Mix ingredienserne til masa til en dej, tilsæt eventuelt mere vand.

Vask bananbladene under varmt vand.

Form et kryds med to bananblade.
Spred halvdelen af masaen og risene ud på midten af bladene.
Plaser halvdelen af kødet ovenpå.
Ovenpå placeres halvdelen af ærterne, gulerødderne og kartoffelskiverne.
Saml enderne af bladene og bind dem sammen med snorene, som en karamel.
Gør det samme med den anden portion.
Bring en gryde med saltet vand i kog og skru så ned til simre.
Kog pakkerne i 2 timer.
Tag pakkerne op af gryden, og lad dem stå i 5 min før servering.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar