tirsdag den 19. august 2014

Malta - Soppa Tal-Armla


Jeg forventede lidt, 
at denne suppe ville være lidt kedelig
Det er jo ikke fordi der er vanvittig 
mange smagsgivere
Faktisk er den super lækker!
Fyldig og rund i smagen
Sørg for at lave kålrabi ternene lidt mindre end kartoflerne
Hvis du ikke kan få fat i gbejniet,
så bare køb en anden blød fåreost
Hvis du ikke bryder dig om smagen af fåreost,
er suppen også lækker uden,
men prøv med osten!
Karakter: 4

Soppa Tal-Armla

Ingredienser:

½ spsk smør
½ spsk oliven olie
½ løg, i tern
2 fed hvidløg, presset
2 spsk persille, hakket
1 kartoffel, skrællet, i tern
1 gulerod, skrællet i skiver
½ kålrabi, skrællet i tern
1 stilk selleri, i skiver
1 dl friske eller frosne heste bønner
1 dl friske eller frosne ærter
¼ blomkål, i buketter
4 tsk tomat pure
6 dl grøntsagsbouillon
Salt
Peber
3 bløde gbejniet 


Varm smør og olie i en stor gryde.
Sauter løg, hvidløg og persille.
Tilsæt grøntsagerne, tomat pure, og nok bouillon til at dække.
Smag til med salt og peber.
Læg låg på.
Lad simre 15-20 min, til grøntsagerne er møre.
Tilsæt osten, og pres den forsigtigt ned under suppen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar