tirsdag den 12. november 2013

Italien - Gnocchi


Traditionelt er gnocchi en forret,
som spises med pesto er gorgonzolasovs.
De egner sig sikkert også udmærket til en let kødsovs.
Vi spiste dem bare som hovedret, med pesto og tomatsalat.
Gnocchi er super svært at få helt rigtigt,
og det er efter sigende helt normalt,
at man har lyst til at smide sin første portion ud.
Vores lykkedes nu ganske udmærket.
Det er vigtigt, at der ikke kommer for meget mel i dejen.
Der må heller ikke komme for lidt,
da de så går i stykker ved kogning.
Man kan eventuelt lige starte med at koge en enkelt,som tester,
før man begynder at skære dem alle sammen ud.
Karakter: 4
Gnocchi
Ingredienser (4 pers):
1 kg kartofler, skrubbet

3-3½ dl mel
1 tsk salt
1 æg, sammenpisket

Kog kartoflerne til de er møre.
Lad kartoflerne køle, og dampe så meget væde af som muligt.
Pil kartoflerne.
Mos kartoflerne grundigt.
Mix mel med salt.
Mix ægget i kartoflerne.
Mix melet i kartoflerne - start med 2½ dl.
Mix med hænderne, til dejen begynder at klumpe sammen, den skal ikke være totalt sammenhængende.
Saml dejen, og pres den sammen mod bunden af skålen, til der er en samlet klump
Læg den på det melede bord.
Ælt forsigtigt 1 minuts tis, til melet er helt samlet ind i dejen.
Dejen skal være blød, glat og en smule klistret, tilsæt eventuelt mere mel.
Drys bagepapir med lidt mel.
Drys igen bordet med mel.
Riv en lille klump dej af den store klump.
Dæk den store klump med et klæde, så den ikke tørrer ud.
Rul den lille klump til en pølse på ca 2 cm i diameter.
Skær pølsen i 2 cm stykker.
Læg stykkerne i ét lag på bagepapiret.
Fortsæt med resten af dejen.
Drys alle gnocchierne med lidt mel.

Bring en gryde let saltet vand helt op at koge.
Hæld forsigtigt gnocchierne ned i vandet.
Rør forsigtigt en enkelt gang, så de ikke klumper.
Lad gnocchierne stige til overfladen, og giv dem så 1 minut mere.

Server med pesto.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar