lørdag den 24. august 2013

Indonesien - Soto Ayam

Når man er gravid, har man til tider ingen appetit.
Sådan var det den dag vi lavede denne ret.
Må derfor indrømme jeg kun smagte fire bidder.
Havde forventet der ville være mere smag.
Det er en lækker mild suppe,
og kyllingen er mør.
Det er ikke en dårlig ret, bare ikke en smags eksplosion.
God hvis man gerne ville lave noget eksotisk,
som alle børn også kan være med på.
Karakter: 3.5
Soto ayam
Ingredienser:
2 stk kyllingefilet
½ l vand
½ citrongræs, delt i 2
1 kaffir lime blad
2 fed hvidløg, i tynde skiver
½ tsk havsalt
4 forårsløg, fint hakket
1½ cm ingefær, uden skræl, fint revet
½ tsk spidskommen, stødt
½ tsk koriander, stødt
4 peberkorn
1 nip gurkemeje
½ spsk olie


Tynde nudler
½ lille løg, i tynde skiver
1 æg, hårdkogt, i kvarte
½ dl bønnespirer
1 spsk frisk koriander


Put kyllingen i en gryde.
Tilsæt vand, citrongræs, kaffir, halvdelen af hvidløget og salt.
Bring i kog ved medium varme.
Lad simre i 20 min.
Læg kyllingen på en tallerken, gem væden.
Riv kyllingen i strimler.
Hold lun i en skål.
Knus forårsløg, ingefær og resten af hvidløgen til en pasta.
Tilsæt spidskommen, koriander og peber.
Knus til peberen er grodt knust.
Rør gurkemeje i.
Varm olie i en pande til medium varme.
Steg pastaen i 3 min.
Tilsæt væden fra kyllingen.
Bring i kog.
Lad simre i 5 min.
Kog i mens nudlerne til møre.
Fordel i to skåle.
Fordel kylling og forårsløg over.
Si væden med krydderierne, og fordel over nudlerne.
Pynt med æg, bønnespirer og koriander.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar