onsdag den 5. december 2012

Danmark - Brændende kærlighed


Det er altid svært at skulle
lave mad man elskede som barn
Man kan ikke få det helt
til at være som man synes man husker det
Til trods for at kartoffelmosen
ikke var ligesom min mors,
og jeg ikke præsterede at få den dumme bacon sprød
Mindede det mig om, at det nu er en dejlig ret
Karakter: 3.5
Brændende kærlighed
Ingredienser
150 g bacon i tern
½ kg bagekartofler
25 g smør
75 ml fløde
1 løg i tern
½ tsk muskat pulver
½ bundt persille
Salt
Peber

Skræl kartofler og skær dem i mindre stykker.
Kog dem til de er bløde - 20-25 min. Uden salt.
Put bacon på panden og steg.
Tilsæt løg efter lidt tid.
Steg løg og bacon sprødt og gyldent.

Dræn kartoflerne, og mos dem.
Pisk smør og fløde i lidt efter lidt.
Mosen skal blive let og luftig.
Smag til med salt, peber og muskat.

Server bacon og løg oven på kartoffelmosen.
Server syltede rødbeder til.
Eventuelt med smørsovs.

Drys med persille.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar