Viser opslag med etiketten gris. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten gris. Vis alle opslag

mandag den 22. juni 2015

San Marino - Nidi di Rondino

Minder om en pariser toast i pasta udgave
Bliver klart bedst med hjemmelavet pasta
Ellers brug friske lasagne plader
Det er vigtigt der er nok bechamelsovs,
så pastaen bliver mør
Karakter: 4

Nidi di Rondine

Ingredienser:

Lasagne plader, friske eller hjemmelavede

Bechamel sovs:
2 spsk smør
3 spsk mel
3½ dl mælk
1 nip muskat
Salt

Fyld:
200 g skinke, i tynde skiver
200 g mozerella, i tynde skiver
ca 1 dl parmesan
3 spsk oliven olie

Bechamel:
Smelt smør i en gryde.
Pisk mel og muskat ud i melet.
Tilsæt mælken under konstant omrøring.
Tilsæt mælk til sovsen har den rette konsistens.

Bred lasagne pladerne ud.
Fordel halvdelen af sovsen ud over pladerne – lad et par cm i enden være fri.
Fordel skinke og ost ud over pladerne.
Rul pladerne fast sammen til ruller.
Put forsigtigt i fryseren i 30 min.

Put resten af sovsen i et ovnfast fad.
Skær rullerne i 3-4 cm skiver, og fordel dem i fadet.
Put 1 tsk parmesan på hver rulle.
Dryp med oliven olie.

Bag ved 160 grader i 45 minutter.

Puerto Rico - Mofongo Relleno de Pollo Guisado

Grundet en fødsel der lige kom i vejen.
blev madbananen en smule overmoden
Derfor blev mofongoen lige sød nok
Det blev faktisk ret lækkert alligevel,
men ville have foretrukket mindre sødme
Ganske fin ret
Sødmen fra bananen - om end lidt for meget -
og salten fra bacon spiller godt sammen
Har glemt karakteren


Mofongo Relleno de Pollo Guisado

Ingredienser:
Mofongo:
1 grøn madbanan, skåret i 2 cm skiver
½ tsk salt
1 skive bacon (30 gram), stegt og smuldret
1 lille fed hvidløg, presset
2 spsk hønsebouillon
1 spsk oliven olie

Kylling:
½ spsk oliven olie
350 g kyllingebryst
2½ spsk løg, hakket
2 tsk koriander, hakket
Salt
1 lille fed hvidløg, presset
75 ml hakkede tomater

Mofongo:
Put madbanan i en gryde sammen med salt.
Dæk med vand.
Lad stå i 20 minutter.
Dræn.
Dæk med vand og lidt salt igen.
Bring i kog.
Lad simre i 20 minutter.
Dræn.
Mos sammen med bacon, hvidløg og bouillon.
Form til fire kager, ca 1½ cm tykke.
Varm olie i en pande ved medium varme.
Steg kagerne 3 minutter på hver side.

Kylling:
Varm olien i en pande.
Steg kyllingen gylden.
Rør løg, coriander, salt, hvidløg og tomat i.
Bring i kog.
Lad simre under låg i 20 minutter.

Server kyllingen over mofongoen.

fredag den 13. marts 2015

Portugal - Tripas à moda do Porto

Der er i hvert fald proteiner for alle pengene
Gulerødderne og væden er virkelig smagfuld
Jeg brugte tørrede bønner,
og det lykkedes mig ikke rigtig at få dem møre
Eventuelt kan man bruge bønner fra dåse,
så skal de nok ikke koge den første runde
Kalvemave er en smagssag,
Karl syntes det var fantastisk at alle de små folder
sugede væden op, så kunne han sidde og suge væden ud

Karakter: 3.5

Tripas à moda do Porto

Ingredienser:
200 g kalvemave, i tern
1 lille kyllinge underlår
30 g chorizo, frisk
30 g bacon
½ gulerod, i skiver
½ løg, hakket
Oliven olie
1 lauerbær blad
Peber
Salt
½ tsk paprika
200 g hvide bønner
Persille, hakket

Vask kalvemaven.
Put maven i en gryde, og dæk med vand.
Salt lidt.
Bring i kog.
Lad simre 1 time.

Kog resten af kødet mørt i en anden gryde.
Gem væden.
Strimmel kyllingen.
Skær chorizoen i mindre skiver.

Kog bønnerne møre i en tredje gryde.

Dæk bunden af en stor gryde med olie.
Sauter løg over medium varme i 10 minutter.
Tilsæt gulerod, salt, peber, paprika og lauerbær.
Lad simre 5 minutter.
Tilsæt kødet.
Lad simre 5 minutter.
Tilsæt bønner, væske fra kødet, og evt mere vand til at dække.

Lad simre i 45 minutter.

Når væden fortykkes lidt, slukkes for varmen.

Drys med persille.

fredag den 6. marts 2015

Polen - Bigos

Ikke specielt avanceret at lave
Virkelig smagfuldt
Det kan være lidt svært med de forskellige slags kød,
vi snød lidt, og brugte frankfurter som frisk pølse
Jeg havde glemt at købe svesker,
så her snød jeg også lidt,
og brugte rosiner
Synes ikke nødvendigvis man behøver lave kartofler til
Der er mad nok
Karakter: 4

Bigos

Ingredienser:
1 lille dl svesker, skåret i lidt mindre stykker
1 lille shiitake svamp, i skiver
1½ dl kogende vand

1 spsk olie
1 lille løg, hakket
150 g savoykål, hakket
150 g sauerkraut, renset og drænet
75 g røget polsk pølse, (el. mild spansk chorizo), skåret i 1½ cm stykker
75 g frisk polsk pølse, skåret i 1½ cm stykker
150 g svinekød, fx kotelet, skåret i 1½ cm stykker
1 stor tomat, hakket
80 ml tør rødvin
1 lauerbær
Salt
Peber

Kogte kartofler

Læg svesker og svampe i kogende vand i 30 minutter.

Sauter løg og frisk kål i olie.
Når kålen er faldet sammen, tilsættes svesker, svampe og det vand de lå i.
Resten af ingredienserne tilsættes.
Lad simre i 1½ time.

Server med kogte kartofler.

Polen - Pyzy

Ret nemt at lave
Ved ikke om vi puttede for ldt mel i,
eller kogte dem for kort,
men de blev en smule smattede
Hvis teksturen var blevet en smule mere fast,
tror jeg det ville have været en gang ret lækker hyggemad
Vi serverede med dildagurker
en polsk klassiker
Karakter: 3

Pyzy

Ingredienser:

600-700 g kartofler
1 æg
½ tsk salt
ca 60 g mel
½ spsk kartoffel mel
50 g bacon, i tern
1 lille løg, hakket


Kog halvdelen af kartoflerne i saltet vand.
Mos.

Riv resten af kartoflerne fint.
Dræn kartoflerne grundigt.

Mix kartofler, æg, salt, mel og kartoffel mel.
Tilsæt eventuelt mere mel, så dejen holder formen når den rulles.
Brug en fugtig ske, og fugtige hænder til at forme bolde.
Kog i 4-5 minutter i saltet vand.

Steg bacon og løg gyldne.
Hæld løg og bacon over boldene.


torsdag den 8. januar 2015

Caribien - Chicharrones

Chicharrones er stort set det samme som flæskesvær
Dog fjerner de mere fedt,
end vi lader sidde på de danske
Til nød kan man sikkert bruge danske,
men det er mere autentisk at lave dem selv
Alternativt kan de købes hos en thai købmand,
de har ikke helt så meget fedt som de danske

Chicharrónes
Ingredienser:
350 g grisehud, uden fedt
Olie
Salt
Vand
1 spsk eddike
Cayenne peber
Peber

Put huden i en gryde.
Dæk med vand.
Brug eventuelt en tallerken eller lignende, til at holde huden under vandet.
Bring i kog under låg.
Lad simre 1-2 timer, til huden er blød, men ikke falder fra hinanden.
Læg huden til tørre på en rist.
Spred eddike over huden.
Lad køle til huden er helt kold, eventuelt i køleskabet, men stadig på risten.
Fjern eventuel tilbageværende fedt.
Tør huden i ovnen ved lavest mulige temperature. Traditionelt tørres huden i solen, men en tur i ovnen natten over, ved lavest mulige temperature, skulle gøre det.
Krydr huden med peber og cayenne, eller anden foretrukken krydderi.
Skær huden i tern, ca 2x2 cm, eller strimler.
Dybsteg huden i olie, til den puffer op, og flyder, dette burde ikke tage mere end 10-20 sekunder.
Lad dryppe af på køkkenrulle.

Nicaragua - Vigorón

Opskriften sagde originalt 200 g chicharrons
80 g er rigeligt,
ellers drukner det hele i flæskesvær
Havde dog købt mine hos en thai,
måske er de ikke helt så luftige hvis man laver dem selv
Har lidt respekt for cassava,
da det kan være ret giftigt ved forkert tilberedning
Skrællen skal fjernes helt,
og det skal koges ordentligt mørt
Hvis man laver retten uden cassava,
er det nu også en meget lækker salat
Dette er en populær gadesnack,
som serveres på bananblade
Hvis bananblade ikke er til at opstøve,
er jeg sikker på en tallerken fungerer helt fint
Karakter: 4

Vigorón

Ingredienser:
100-200 g chicharrons, knækket i mindre stykker
200 g cassava, skåret i stave
200 g kål, strimlet fint (fx. savoy kål)
10 g frisk koriander
25 g løg
2 tomater, hakket
2 fed hvidløg
¼ chili
1 spsk lime juice
1 nip rørsukker
2 bananblade
Salt
Oregano
Peber
Spidskommen

Put cassava i en gryde.
Dæk med vand.
Kog ca. 20 minutter.
Tilsæt hvidløg, salt og oregano.
Dræn og lad køle.
Blend løg, koriander og chili i en blender.
Mix med tomater, peber, salt, lime, spidskommen og sukker.
Fordel kål, cassava, tomat og chicharrones på bananbladene.

New Zealand - Pork & Puha

Svinemælk bliver åbenbart spist meget i New Zealand,
og er det samme som svinemælk,
en form for tidsel, som man herhjemme
tidligere gav til søer, for at få dem til 
at producere mere mælk
De er vist til at gå ud i naturen og finde,
bare ikke lige på denne årstid
Mange steder bliver det foreslået 
at bruge brøndkarse som substitut
Det var heller ikke lige til at finde
Sidste udvej er tilsyneladende frisk spinat
Men så er man lidt langt fra originalen
Resultatet er ikke dårligt,
men heller ikke vildt interessant
Tror desværre bare heller ikke brugen af spinat
fortæller ret meget om hvordan retten normalt smager
Karakter: 3

Pork & Puha

Ingredienser:
1 kg griseknogler – fx. ribben
1-2 lauerbær blade
2 tsk salt
½ kg svinemælk, renset
1 gulerod, i chunks
1/8 græskar, i chunks
1 sød kartoffel, i chunks
2 kartofler i chunks

Put knogler, gulerødder og lauerbær i en gryde.
Dæk med vand.
Tilsæt 1 tsk salt.
Bring i kog.
Lad simre uden låg i en time.
Tilsæt svinemælk.
Lad simre i 5-8 minutter.
Sluk for kogepladen.
Put låg på gryden.
Lad stå 5-10 minutter.
Vend forsigtigt rundt, så det er blandet.
Kog imens resten af grøntsagerne møre i vand med 1 tsk salt.


fredag den 21. november 2014

Montenegro - Podvarak

Læste lige en artikel den anden dag,
om hvor sundt sauerkraut er
Så er det jo godt, at sauerkrauet
er en traditionel kur mod tømmermænd
i Montenegro
Er nu ikke sikker på min mave
ville kunne klare sauerkraut,
hvis jeg havde tømmermænd
Men uden tømmermænd,
smager det ganske fint
Vi valgte savoykål,
da vi er savoyfans
Tror egentlig det meste kan bruges
Karakter: 3.5

Podvarak

Ingredienser:
100 g bacon, i tern
3 spsk oliven olie
¼ løg, hakket
2 fed hvidløg, hakket
1 lauerbær blad
1 nip stærk paprika
1 nip peber
3 spsk ris
¼ hoved kål, hakket
½ kilo sauerkraut, drænet
1½ dl hønsebouillon

Steg bacon gylden.
Tilsæt olie og løg.
Steg i 5 minutter.
Tilsæt hvidløg, lauerbær, paprika, peber og ris.
Lad simre i 5 minutter.
Tilsæt kål.
Lad simre i 5 minutter.
Tilsæt sauerkraut og 1½ dl bouillon.
Lad simre under let omrøring i 10 minutter.
Tilsæt ½ dl bouillon.
Lad simre 1½ time.
Tilsæt eventuelt resten af bouillonen undervejs.

mandag den 13. oktober 2014

Moldova - Sarmale

Når man laver noget
der er super besværligt at lave,
håber man i det mindste,
at det er besværet værd
Det er jo ikke fordi 
de her ruller smager dårligt
De er bare ikke specielt interessante
Det er virkelig svært at skille bladene,
uden at ødelægge dem
Man kunne overveje og spidskål,
måske var nemmere
Karakter: 3

Sarmale

Ingredienser:
120 g ris
200 g svinekød, i fine tern
1 gulerod, i fine tern
1 løg, fint hakket
Salt
Peber
2 tsk tomat pure
1 nip tørret dild
4 spsk olie
¼ persillerod, i fine tern
1 hvidkålshoved

Put risene i en skål med vand.
Lad stå i 15 minutter.
Dræn grundigt.
Varm halvdelen af olien i en pande.
Tilsæt gulerødder, persillerod, løg og tomat pure.
Steg til grøntsagerne er møre.
Put grønsagerne i skålen med ris.
Varm resten af olien.
Tilsæt svinekødet.
Steg til det begynder at brune.
Mix i risene.
Smag til med dild og peber.
Lad mixet køle.
Del forsigtigt bladene fra kålhovedet.
Put dem i en gryde med vand.
Kog i 5-10 minutter, til de er møre og flexible.
Fjern kålen fra gryden, men lad et par blade dække bunden.
Put fyld på hvert blad, ca 2 spsk.
Fold bladet omkring fyldet.
Læg bladet med lukningen nederst i gryden.
Når alle bladene er fyldte, og lagt i gryden, dækkes med endnu et par blade øverst.
Hæld kogende vand over rullerne, så de er dækket.
Lad simre i 30 minutter.

Server med Mamaliga

tirsdag den 30. september 2014

Mexico - Pambazos de Chorizo con Papa

En smule tidskrævende
Meget stærke, men dette kan eventuelt justeres,
ved at skære ned på chili i sovsen
Super lækre sandwiches
Der burde være nok til en god madpakke også
Karakter: 4

Pambazos de Chorizo con Papa

Ingredienser:
Pambazos:
½ kg mel
1 tsk gær
2 spsk lunken vand
4 spsk svinefedt
½ spsk sucker
½ spsk salt
Koldt vand

Guajillo Sauce:
3 guajillo chillier
½ tomat
½ løg
1 lille fed hvidløg
1 dl vand
Lidt salt
Fyld:
4 kartofler, kogt næsten møre og skåret i skiver
4 mexicanske chorizoer, skåret i skiver
½ løg, fint hakket
1 spsk smør
1 dåse hakkede tomater
2 chipotle chillier i adobo sovs, skåret i tynde strimler
1 håndfuld persille, hakket
Peber

Iceberg, strimlet
½ løg, i ringe

Pambazos:
Opløs gær og sukker i vandet.
Lad stå i 10 minutter.
Mix mel med svinefedt og salt.
Mix med gær.
Ælt med koldt vand, til dejen er blød, uden at klæbe.
Lad stå lunt i en time.

Guajillo Sauce:
Grill tomato g løg i ovnen.
Blend alle ingredienser i en blender.
Gem.

Pambazos:
Del dejen i 6-7 kugler.
Rul dem ud til ½ cm tykkelse, i en form som en amerikansk fodbold.
Lad hvile ½ time.
Bag ved 190 grader til gyldne, ca 15-20 minutter.

Fyld:
Steg chorizoen i smøret.
Fjern chorizoen fra panden.
Steg løg i fedtet der er tilbage på panden.
Tilsæt kartoflerne.
Steg dem lidt gyldne.
Tilsæt hakkede tomater, chipotle chilier, persille, salt og peber.
Lad simre til det meste væske er væk.

Skær brødet i halv.
Spred sauce ud over hver halvdel.
Læg dem under grillen i ovnen i ca. 2-3 minutter.
Fyld med kartofler og chorizo.
Hæld mere sovs over.
Put salat og løg over.

Luxemborg - Judd mat Gaardebounen

Det var noget af en kamp at få fat i bønnerne
Fandt dem endelig på frost hos en fiskehandler
Det er jo en forholdsvis nem ret at lave
Kødet bliver smagfuldt,
og sovsen er lækker,
synes dogike at bønnerne er ret gode
De er seje - ved ikke om de skulle have haft mere
Karakter: 2.5

Judd mat Gaardebounen

Ingredienser:
½ kg saltet og let røget svinekød
½ porre, den hvide del, i grove skiver
2 gulerødder, i grove skiver
1 løg, i tynde ringe
1 stav selleri, i tynde ringe
1 lauerbær
2 nelliker
3 peberkorn
½ dl hvidvin
1 spsk smør
1 spsk mel
½ kg friske fava bønner
Bønneurt
Salt og peber


Nye kartofler

Put køder i koldt vand.

Bring i kog.

Tilsæt porre, gulerødder, løg, sellery, lauerbær, nelliker, peberkorn og vin.

Lad simre i 2 timer.

Tag af varmen.
Tag 125 ml af væsken fra.
Smelt smørret, i en lille gryde.
Tilsæt mel under piskning.
Tilsæt væsken under piskning.
Juster eventuelt tykkelsen af sovsen.
Kog bønnerne i 2-3 minutter.
Dræn bønnerne.
Rør sovsen i bønnerne, sammen med bønneurt og salt

Skær kødet i skiver, og server med bønnerne, og kogte nye kartofler.

tirsdag den 24. juni 2014

Makedonien - Selsko Meso

Meget fyldigt måltid
Der er mad nok til 3 mand og en baby
Virkelig smagfuldt,
men en smule besværligt med alt det forskellige kød
Champignon passer godt i smagen,
men ellers brug blandede svampe
Karakter: 4

Selsko Meso

Ingredienser:
250 g grisekød, ikke for magert
1 løg, ¼ revet, resten hakket
80 g hakket oksekød
1 tomat, hakket
150 g svampe, i tern
80 g tørret, røget kød
1 tsk rød peber flager
75 ml rødvin
1 spsk mel
Salt
Peber
Paprika
2 spsk smøreost


Mix revet løg med det hakkede kød, og lidt salt, peber og paprika.
Form små kødboller af farsen.
Skær grisekødet i små tern.
Steg i olie.
Tilsæt det hakkede løg.
Tilsæt tomat, svampe, røget kød, kødboller og rød peber.
Tilsæt vin.
Opløs mel i lidt vand, og tilsæt.
Mix.
Bag i ovnen ved 200 grader i 30 min.
Put smøreost på toppen.

Bag 5 minutter mere.

Server med ris.
tr → en
character
noun: character, personality, person, persona, form, personage, fiber, constitution, self, strain, fibre

fredag den 20. juni 2014

Lithauen - Cepelinai

Denne ret gik helt galt
Det gik simpelthent fra hinanden når det blev kogt
Tænker umiddelbart der manglede
lidt æg eller mel,
det kunne måske være en mulighed
Smagsmæssigt kunne det sagtens være en 4,
men det er lidt svært at bedømme en ret,
der egentlig slet ikke fungerede
Billede blev bare droppet

Cepelinai
Ingredienser:
Dumplings:
600 g kartofler, skrællet og fint revet
150 g stor kartoffel, kogt og presset gennem en si
1 lille løg, revet fint
½ tsk salt
.
Fyld:
250 g hakket svinekød
1 lille løg, fint hakket
½ tsk salt
Peber
½ æg
.
Sovs:
125 g bacon, i tern
1 lille løg, hakket
1 dl creme fraiche
Peber

Mix fyldet i en skål.
Lad hvile i køleskabet.

Dræn de revne kartofler grundigt, ved at vride dem i et klæde.
Mix med den kogte kartoffel, løg og salt.

Bring en stor gryde saltet vand i kog.
Tag ca. 1 dl af kartoffel mixet.
Klap det fladt i håndfladen.
Put 1-2 spsk kød på midten, og fold kartoflen rundt om.
Formen skal være lidt som en amerikansk fodbold.
Gør dette med alt kartoffelmixet, og kødfyldet.

Put en skefuld majsstivelse i vandet.
Put forsigtigt dumplingsne ned i vandet når det koger.
Lad koge i 25 minutter.
Tag dumplings op, og dræn let på et klæde.

Mens dumplings koger, laves sovs.
Steg løg og bacon, til løget er mørt.
Mix i creme fraichen sammen med peber.
Hvis det er for tykt, kan tyndes med lidt mælk.

fr → en
lille