tirsdag den 6. november 2012

Costa Rica - Pozole

Vores retter plejer at være sådan rimelig autentiske
Denne her kiksede temmelig meget
Det skulle være en stuvning
Hvis man kigger på billedet
kan man vidst godt konstatere det er 
en lidt tør stuvning
Det smagte dog lækkert
Har lige justeret lidt i væsken i retten

Karakter: 4
Pozole
Ingredienser

2 fed hvidløg
5 dl vand
3 dl hønse bouillion
250 g svine koteletter
1 nip tørret oregano
1 chili
½ lille løg
½ tsk salt
½ spsk majsmel
½ dåse majs
2 majs tortilla


Tilbehør:

Avokado i skiver
Løgringe
Radiser i skiver
Lime både

Skær det ene hvidløg i tynde skiver.
Bring de 4 dl vand og bouillon i kog i en stor gryde.
Tilsæt hvidløg og kotelleter.
Lad forsigtigt simre uden låg i 1 time.

Put løg, chili, 1 fed hvidløg, oregano, majsmel, 1dl vand og saltet i en blender.
Blend til det er jævnt.

Tag kotelletterne op af vandet - gem vandet.
Riv kødet i trevler med to gafler.
Put kødet tilbage i gryden med vandet.
Tilsæt chili blendet og majs.
Lad simre i 30 min.

Halver tortillaerne.
Læg dem oven på hinanden, og klip dem i tynde strimler på den korte side, ca ½ cm brede.
Varm olie i en gryde, til den er meget varm, dybsteg strimlerne til gyldne.
Lad dryppe af på papir.

Server pozolen med tortilla strimlerne og resten af tilbehøret.


fredag den 2. november 2012

DDR Congo - Zaire Potato Dish


Dejligt med nogle farver
Et lækkert tilbehørs alternativ
Istedet for kartoffelmos eller ris
Som tilbehør ville retten få højere karekter
Men vi vurderer den som den bliver spist i Congo
- som hovedret
Og det er nok ikke verdens mest smagfulde hovedret
Karakter: 3
Zaire Potato Dish
Ingredienser:


2 store kartofler, skrællet
2 dl helbladet spinat
3 spsk olie
2 fed hvidløg
2 dl kikærter, udblødte
½ rød peber, i strimler
½ grøn peber, i strimler
½ løg, hakket
½ tsk oregano
1 tsk basilikum
Cayenne peber
Skær kartoflerne i både, dæk med vand, og kog i 8 minutter.
Tilsæt spinat og kog til kartoflerne er møre.
Hæld vandet fra.
Varm olien i en stor gryde, til det er meget varmt.
Tilsæt kartofler og resten af ingredienserne.
Steg i ca. 4 min.
Strø med cayenne peber som pynt.


un → en
2

DDR Congo - Peanut Butter Chicken


Det er lækkert
og nemt at lave
Kyllingen bliver mør
Måske lidt for meget tomat
Ikke fantastisk, heller ikke dårligt
Karakter: 3.5
Peanut Butter Chicken
Ingredienser:


2 kyllingebryster, skåret i strimler

1 spsk olie
1 dl vand
½ tsk karry
½ dåse hakkede tomater
1 lille løg, hakket
3 spsk peanutbutter
1 nip basilikum
1 chili, hakket
125 g ris

Steg kylling i olie til den er gylden.
I en skål mixes vand, karry, tomater og løg.
Hæld mixet over kyllingen.
Lad simre i 20 min.
Tilsæt chili.
Lad simre i 5 min.
Rør peanut butter og basilikum i retten.
Server med ris.

tirsdag den 23. oktober 2012

Congo Brazaville - Liboké de Poisson med Baton de Manioc

Blev serveret til gæster, og godt modtaget
Det var desværre ikke muligt at få casava
Ville dog helt vildt gerne prøve at lave Baton de Manioc
Det skal nok komme en gang
Sød kartoffel blev alternativet
Revet sød kartoffel
Krydret med lidt salt og peber
Pakket i bananblade med en klat smør
Dampet i 2 timer
Det var et fint tilbehør i tilfælde af mangel på casava - eller tid 
 Karakter: 4
Liboké de Poisson med Baton de Manioc

Liboké de Poisson

Ingredienser:

Banan blade
250 g hvid fisk
1 løg, fint hakket
1 limefrugt, saft
salt
peber
cayenne peber
2 tsk olie
1 tomat, hakket
2 okra, hakket
1 terning grøntsagsbouillon, knust

Mix alle ingredienser i en skål, undtagen fisk.
Mix ingredienserne grundigt.
Put fisken i blandingen.
Lad den trække i minimum 15 min
Lad bladene ligge i lidt varmt vand, så de bliver lettere at arbejde med.
Lav grundigt lukkede pakker med fisk, gerne med flere lag balde.
Bag pakkerne under grill i ovnen.
Vend dem hvert 10. minut.
Server fisken efter 30 min bagning.

Baton de Manioc

Ingredienser:

200 g casava
Banan blade

Læg casava i blød i vand i 3 dage.
Skræl casavaen, og skyl dem grundigt i flere omgange vand.
Riv casavaen.
Knus den revne casava til en tyk jævn grød.
Pak grøden tæt i bananblade.
Damp i 4-5 timer.
Konsistensen skal ende som modellervoks.
da → en
porridge
noun: blubber

søndag den 21. oktober 2012

Congo Brazzaville - Sauca aux Champignons med Ugali


Jeg var en smule syg da jeg fik denne ret
Det gør ikke besømmelsen af den bedre
Ugali er rigtig afrikansk
Men ikke fantastisk spændende
Sovsen ville dog være fin til noget kylling eller svinekød
Karakter: 2.5
Sauca aux Champignons med Ugali

Sauca aux Champignons

Ingredienser:

½ kg champinon, i små stykker
2 spsk olie
1 limefrugt, saft

Varm olie i en lille gryde.
Tilsæt champignoner, og svits dem til de er møre.
Tilsæt lime saft.
Lad simre et par minutter.

Ugali

Ingredienser:

2 dl majsmel
4 dl vand
smør
salt

Bring vand i kog i en gryde.
Hæld langsomt melet i det kogende vand, under kraftig omrøring.
Rør konstant, og mas klumper ud.
Konsistensen skal ende tykkere end kartoffelmos.
Tilsæt eventuelt mere mel.
Kog i 3 min under konstant omrøring.
Top med en lille klat smør.

lørdag den 20. oktober 2012

Comorerne - Roast Lobster With Vanilla Sauce


Vores første forsøg ud i hummer
Og så har vi endda snydt
I mangel af bedre brugte vi jomfru hummer
Da skal mon nok enten beregne 8 stk til hver
Eller spise noget lækkert brød til
Dette er en form for madlavning
vi sjældent kaster os ud i
Men resultatet blev faktisk ret godt
Især sovsen
Karakter: 4
Roast Lobster With Vanilla Sauce
Ingredienser:

2 hummere på ca. 600 g stk
1 spsk oliven olie
7½ spsk smør
3 forårsløg, fint hakket
½ dl hvidvin
1½ spsk hvidvinseddike
½ vaniliestang, delt på midten
½ tsk salt
Peber
300 g frisk spinat
400 g frisk brøndkarse

Put et stort fad i ovnen ved 230 grader.
Afliv hummeren - hvis den ikke allerede er død - et beslutsomt stik mellem øjnene med en skarp kniv.
Knus kløerne på hummeren.
Put hummerne i det varme fad.
Hæld olie over, og bag til hummeren er rød, ca. 15 minutter.
Tag ud af varmen, og sæt til side.

Smelt 2 tsk smør i en lille gryde.
Sauter forårsløgene ved svag varme, til de er bløde, 3 min.
Tilsæt vin og eddike, og bring forsigtigt i kog i 5 min.
Når der ca er én spsk væske tilbage i gryden fjernes den fra varmen.
Pisk 6 spsk smør i gryden, lidt ad gangen, så det bliver optaget i væsken.
Skrab vaniljen i sovsen under omrøring.
Si sovsen ned i en ny gryde.
Smag til med ¼ tsk salt og peber, og sæt sovsen til side.

Når hummeren er kold nok til at arbejde med, fjernes kødet fra kløerne.
Knæk halen af.
Smid hovedet ud.
Klip undersiden af halen op, og tag kødet ud.
Skær kødet i skiver.
Dæk kødet med sølvpapir, for at holde det varmt.

Smelt 1 spsk smør i en stor gryde.
Tilsæt spinat og brøndkarse, og rør jævnligt i 5 min.
Smag til ¼ tsk salt og peber.

Ved servering, varmes sovsen forsigtigt op, under konstant omrøring.
Lav en bund af grønt på en tallerken, og arranger hummeren oven på.
Hæld sovs over hummeren og server med det samme.


tr → en
character
noun: character, personality, person, persona, form, personage, fiber, constitution, self, strain, fibre

onsdag den 17. oktober 2012

Comorerne - Riz des Iles

 Hyggemad
Det er nok det mest beskrivende for denne ret
Det er nemt at lave
Det smager fint
Man kan spise det med en ske foran TV
Men det er ikke noget helt vildt
Karakter: 3.5
Riz des Iles
Ingredienser:

125 g ris, kogte
125 g hvid fisk, i filet
1 forårsløg, hakket
1 spsk frisk koriander, hakket
50 g majs
2 små kartofler, most
1 nip paprika
1 tsk karry
1 lille fed hvidløg, knust
1 nip instant kaffe
Salt 
Peber

Steg fisken gylden i olie.
Tilsæt hvidløg, kartoffel og forårsløg og steg i 5 minutter.
Tilsæt krydderierne og 75 ml vand.
Mix grundigt, og lad komme op og simre.
Tilsæt ris og majs og rør i 2 min.
Tilsæt koriander, rør og lad simre i 10 min.